Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2013
Velkommen til ebib.dk
Ereolen.dk får nu konkurrence fra ebib.dk.
I løbet af april forventes de store forlags alternativ til ereolen.dk, ebib.dk at blive lanceret. (Se Søndag Aften arkiv). De store forlag har valgt at etablere ebib.dk, fordi forhandlingerne om fortsættelsen af ereolen.dk strandede. Uenigheden handlede naturligvis om økonomien, hvor forlagene mener, at ereolen.dk udhuler indtægtsmulighederne ved udgivelse af ebøger. For hvorfor skal brugerne købe en ebog, når de lige så vel kan låne den gratis fra biblioteket.
Den væsentligste forskel mellem ereolen.dk og ebib.dk bliver licensmodellen. Ereolen er baseret på, at bibliotekerne betaler forlagene for hvert enkelt download/udlån. Ebib.dk baseres på, at bibliotekerne køber den enkelte ebog, som man køber en fysisk bog. Den således indkøbte ebog giver derefter biblioteket ret til at ”udlåne” ebogen 5 gange. Lånerne kommer til at stå i kø og vente på, at de hurtige låneres lånetid udløber. Ved populære titler kan biblioteket vælge at begrænse kødannelsen ved at købe flere licenser - her kan man så få samme problem, som kendes fra de fysiske biblioteker, at et aktuelt hit har stor efterspørgsel ved udgivelsen, men herefter mister opmærksomhed.
Argumentet for denne licensmodel er, at bibliotekerne i forvejen er vant til at håndtere enkelteksemplarer med kødannelse. Imod taler, at en af fordelene ved digitaliseringen netop skulle være den umiddelbare tilgængelighed. Det er imod digitaliseringens logik, at stå i kø efter materialer. Licensmodellen synes dog at vække genklang i en lang række lande i disse år.
Økonomien
En konkret beregning fra Silkeborg bibliotek tyder på, at ebib.dk-løsningen vil være en del dyrere for bibliotekerne end ereolen.dk. Prisberegningen viser, at ebib.dk generelt er 8-12% dyrere end ereolen.dk. Analysen viser, at hvis det hidtidige forbrugsmønster i Silkeborg blev overført til ebib.dk, ville prisforskellen blive hele 23%.
Denne difference genkendes ikke hos den tekniske leverandør af begge systemer, Publizon A/S, her vurderer man at gennemsnitspriserne i de to systemer er nogenlunde identiske.
Hertil kommer bibliotekernes risiko for at have købt licens til en titel, som måske slet ikke bliver udlånt eller i hvert fald ikke bliver udnyttet fuldt ud. Dette er fordyrende i sammenligning med ereolen.dk, men svarer i realiteten fint til den velkendte virkelighed fra de fysiske biblioteker, hvor det som bekendt ikke er alle bøger, der ”bruges op”.
Silkeborgs beregning viser, at man ville have bundet 50.000 kr. i ubrugte licenser, hvis det hidtidige forbrugsmønster blev overført til ebib.dk-modellen.
Den lange bibliotekshale
En del af kritikken af ereolen.dk har været, at forlagene mistede mulighed for at tjene på aktuelle bestsellere. Brugerne vælger at låne i stedet for at købe. Silkeborgs analyse viser, at de 20 mest efterspurgte titler stod for 13,7% af de samlede udlån. I bunden af efterspørgslen var der 710 titler, som kun blev udlånt 1 gang, svarende til 4,4% af det samlede udlån. Dette tyder på, at der er godt gang i "den lange hale" i ebogsudlånet.
2 forskellige løsninger
Mange har udtrykt ærgrelse over, at der nu etableres to forskellige systemer til at betjene bibliotekernes udlån af ebøger. Det er fordyrende er ræsonnementet. For folketingets kulturordførere er dette medvirkende til at give indtryk af en uhensigtsmæssig splid mellem forlag og biblioteker.
Påstanden er altså, at det ville være billigere med én samlet løsning. Dette er i pudsig modsætning til øvrige strategier for offentlige indkøb, hvor konkurrence traditionelt ses som en fordel. Dette gælder også på de almindelige biblioteksområder, hvor der fx har været tilfredshed med, at der var flere leverandører af såvel indkøb som indbinding.
De to parallelle løsninger for et vordende marked giver en enestående mulighed for at sammenligne fordele og ulemper mellem de to systemer. Og det giver en øget uafhængighed for bibliotekerne.
En del biblioteksfolk ser en risiko for monopolisering af salget til bibliotekerne gennem ebib.dk-løsningen. Men bøger er reelt allerede prissat gennem en slags monopolbeslutning. Når Gyldendal beslutter en salgspris for en bog, så kan bibliotekerne forhandle rabatter med de forhandlere, der er mellem forlag og bibliotek, men grundprisen er besluttet af Gyldendal.
Bibliotekerne kan vælge at købe en bog eller lade være. Er prisen for høj, kan man nøjes med at købe færre eksemplarer. Traditionelt er det almindelige bogmarked så velafprøvet, at forlag sætter priser, som opfattes som fornuftige fra bibliotekernes side.
På ebogsmarkedet har man endnu ikke fundet et endeligt prisleje. Der sker løbende et kraftigt fald i de gennemsnitlige priser for ebøger. Dette fald må man forvente vil fortsætte, og derved må ebib.dk's licensmodel med tiden også blive billigere for bibliotekerne. Man må ligeledes forestille sig, at de nu aftalte priser mellem biblioteker og forlag (op til 17 kr. pr udlån) med tiden vil falde til et lavere niveau. Danske biblioteker betaler sandsynligvis de højeste priser i Europa pr. e-udlån.
For forlagene er det et oplagt problem, at bibliotekerne pr. intuition ikke kan lide licensmodellen. Opfattelsen er, at den går imod digitaliseringens natur og fører til ”spildindkøb” fra bibliotekernes side. Når prissætningen samtidig er væsentligt højere pr. udlån end for ereolen.dk's vedkommende, så bliver det vanskeligt at skabe opbakning hos bibliotekerne.
